Øget vandkapacitet og høj forsyningssikkerhed

Kunde
Tylstrup Vandværk
Industri
Vand
Opgavetyper
Vand, Nyetablering,
Tylstrup Vandværk har styrket forsyningssikkerheden med en ny tankløsning i drikkevandsgodkendt plast. Med etableringen af to delvist nedgravede drikkevandstanke har vandværket øget sin lagringskapacitet og samtidig sikret en vigtig buffer i tilfælde af driftsforstyrrelser. Løsningen er dimensioneret til at sikre flere timers backup og er samtidig forberedt til fremtidig udvidelse, hvis behovet for øget vandforsyning opstår.
Halvt nedgravet drikkevandstanke
2479 IMG 2010

Behov

Tylstrup Vandværk havde en eksisterende tankkapacitet bestående af to ældre betontanke på henholdsvis 70 m³ og 50 m³.

Et centralt fokus for vandværket var at fremtidssikre vandforsyningen. Vandværker står i stigende grad overfor risikoen for udefrakommende påvirkninger og forurening af råvandet, hvilket i værste fald kan medføre midlertidig nedlukning af boringer eller reduceret produktion. Derfor ønskede Tylstrup Vandværk en løsning, der kunne sikre tilstrækkelig lagerkapacitet til at opretholde forsyningen i en periode, hvis produktionen midlertidigt skulle blive påvirket.

Formålet med projektet var derfor både at opretholde en høj forsyningssikkerhed, sikre stabil drift og samtidig højne drikkevandshygiejnen. Vandværket ønskede også at kunne udjævne forsyningen over hele døgnet og imødekomme periodevise behov for ekstra kapacitet hos de større lokale landbrug.

Ud over at imødekomme periodevise øgninger af vandforsyning ønskede Tylstrup Vandværk at tænke langsigtet og skabe mulighed for fremtidig udvidelse i takt med et stigende antal forbrugere.


Att bip L Zi3y Pg WJ x K02vf Tr Zh R7n C 8prz O Md H Gq Gzxg

Løsning

Løsningen blev etablering af to nye delvis nedgravede drikkevandstanke i plast. Tankene er udført i en robust dobbeltvægget PEHD-konstruktion med indvendig stålforstærkning i enderne.

Dimensioneringen af tankene blev beregnet ud fra et ønske om cirka 8 timers backup på alle tider af døgnet. Dette giver vandværket en vigtig buffer i tilfælde af driftsforstyrrelser eller midlertidige udfordringer med vandproduktionen. Det samlede behov blev beregnet til ca. 160 m³ lagringskapacitet.

Tankene blev dimensioneret med indvendige mål på Ø3 meter og en længde på 12 meter, svarende til ca. 80 m³ pr. tank.

Tankene er etableret med cirka 50 % nedgravning under terræn og overdækket med omkring 1 meter jord for frostsikring. Tankene er desuden udstyret med lækagesystem med tilhørende lækagebrønd (sladrebrønd).

Hver tank er forsynet med et Ø800 mm opføringsrør, som giver adgang til inspektion og service. Der er etableret udligningsrør mellem de to tanke for at sikre stabil drift og ensartet vandstand.

Udover svejsning af tankene og opføringsrør blev der etableret rørføringsinstallation i PE-plast fra tankene til vandværket. Inde i vandværket blev der samtidig etableret ny rørføring samt en ny manifold til vandværkets tekniske installationer og pumper.

2479 IMG 1980

Projektering og samarbejde

Projektet blev gennemført i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Tylstrup Vandværk som bygherre, Dansk Plast som koordinerende og projektledende entreprenør samt de involverede underleverandører.

Entreprenørfirma Flemming Larsen Ledet stod for udgravning, placering af tankene og efterfølgende tildækning.

Inden projektstart blev der afholdt et fælles formøde på Tylstrup Kro med deltagelse fra vandværkets bestyrelse, Dansk Plast og de øvrige leverandører. Her blev projektet gennemgået i detaljer, og alle involverede parter fik mulighed for at afstemme forventninger og koordinere arbejdet.

Dansk Plast har stået for projektering, design, ansøgning om byggetilladelse, levering af tankene samt rørføringer fra tanke til det eksisterende vandværk.

I den overordnede projektplan er der disponeret plads til en tredje tank, så vandværket på sigt kan udvide kapaciteten uden større ændringer i anlægget.



2479 IMG 2064

Resultatet

Tylstrup Vandværk har nu fået en fremtidssikret og skalerbar vandforsyningsløsning.

Den ekstra lagringskapacitet giver vandværket en væsentlig buffer i tilfælde af driftsforstyrrelser, forurening eller midlertidig nedlukning af boringer. Dermed kan vandværket fortsat opretholde leveringen af rent drikkevand til forbrugerne, selv hvis produktionen midlertidigt påvirkes.

Løsningen sikrer:
- Øget lagringskapacitet
- Forbedret forsyningssikkerhed
- Høj hygiejne og drikkevandssikkerhed
- Stabil drift og bedre døgnudjævning
- Lang levetid og minimal vedligeholdelse
- Fleksibilitet til fremtidig udvidelse


2479 IMG 2047

Kundens oplevelse

Hos Tylstrup Vandværk har samarbejdet med Dansk Plast været præget af høj faglighed, engagement og pålidelighed gennem hele projektforløbet.

“Vi vil gerne sige tusind tak for hjælpen. I har været en stor fornøjelse at samarbejde med lige fra projektets start.
Igennem hele projektet har I været 100 procent pålidelige og yderst samarbejdsvillige. Dansk Plast har mine bedste anbefalinger.”

– Søren Faurholt, Tylstrup Vandværk

Etablering af rør til eksisterende vandværksbygning
0F086191-798E-4682-814A-E2CE80017B44
E02ECA1C-A0E3-4614-998C-16C7642E1C27