Dansk Plast styrker teamet med to nye projektledere
Jens har været en del af Dansk Plast i flere år, hvor han har arbejdet som montør og supervisor. Med sin store praktiske erfaring og stærke faglige indsigt har han opbygget et indgående kendskab til både vores løsninger og arbejdsgange. Denne viden tager han nu med sig i rollen som projektleder, hvor han vil være med til at sikre høj kvalitet og effektiv gennemførelse af vores projekter.
Sune kommer med en baggrund som produktionsteknolog og har flere års erfaring som projektleder fra tidligere stillinger. Han bidrager med teknisk forståelse, struktur og et stærkt fokus på planlægning og styring, som bliver et vigtigt supplement til teamet.
Vi er meget glade for at have både Jens og Sune med på holdet og er overbeviste om, at de vil bidrage positivt til Dansk Plasts fortsatte udvikling og samarbejdet med vores kunder.